Svendborg forstærker børns læselyst med digital adgang

KORT NYT16. JUL 2019 14.55

SVENDBORG: Kommunen og Svendborg Bibliotek er gået sammen om at tilbyde skolebørn fri adgang til digital litteratur. Det betyder, at folkeskoleeleverne fra det kommende skoleår får adgang til eReolenGO!. Det skal være med til at stimulere skolebørns dalende læselyst.

- Med eReolenGO! møder vi børnene, der hvor de er: på telefonen, tabletten eller computeren. Læsning og litteratur er med andre ord lige ved hånden, og det er et stort skridt i retning af gode læsevaner for børn og ung, siger biblioteksleder Berit Sandholdt Jacobsen.

Den nye aftale gør, at eleverne kan logge ind på eReolen med uni-login og derfor ikke behøver at være oprettet som låner på byens bibliotek. Bibliotekslederen håber også, at kommunen, som en af de første med dette samarbejde, kan være foregangseksempel for andre kommuner.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt