Skal der bygges en ny skole eller købes nye biler i ældreplejen, så går flere kommuner tilsyneladende op i at gøre det så klimavenligt som muligt. Sådan lyder det i hvert fald fra flere medlemsforeninger, der oplever stigende interesse fra netop kommunerne.
Det gælder blandt andet nonprofitorganisationen Green Building Council, der arbejder for at fremme bæredygtighed i bygninger i Danmark.
- I dag har vi 25 kommunale medlemmer og flere, der har ytret ønske om at melde sig ind og arbejde videre med mere klimavenlige og bæredygtige løsninger, siger direktør Mette Qvist til DR København.
Organisationen hjælper blandt andet kommunerne med at bæredygtighedscertificere deres bygninger og byområder. Certificeringen indebærer for eksempel, at kommunerne skal have et lavt forbrug af energi og vand under og efter byggeriet.
- Den går ud på, at bæredygtighed er noget, man måler på og dokumenterer. Det er der en efterspørgsel på, fordi kommunerne gerne vil i gang med denne her dagsorden. Og den skal skal være specifik og konkret, hvis det skal rykke noget, siger Mette Qvist.
Bæredygtige materialer
En af de kommuner, der er begyndt at bygge grønnere, er Frederiksberg. Her er Skolen på Duevej den første skole i landet, der er DGNB-certificeret. Det betyder, at byggeriet har høj miljømæssig kvalitet.
- Vi kigger ikke kun på bygningens energiregnskab, men også sociale-, økonomiske-, og miljømæssige forhold. Materialerne er bæredygtigt fremstillet og produceret, og både multihallen og skolegården kan indrettes til forskellige formål og er offentligt tilgængelige, siger Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen (K) til DR København.
Han tilføjer, at det er en klar ambition, at kommunen fortsætter med at bygge mere bæredygtigt fremover.
- Nu har vi kompetencerne og evnen til at gå forrest, og det forpligter, siger Simon Aggesen.
Brug for grøn bypolitik
Også Danmarks Naturfredningsforening oplever kommunernes stigende interesse for at komme med på klimadagsordenen.
Blandt andet har 71 kommuner på landsplan fået stemplet som ’Klimakommune’. Dermed har de forpligtet sig til at reducere deres CO2-udslip med minimum to pct. om året i minimum fem år.
Det kan gøre en enorm forskel, når kommunerne for eksempel tænker klimaet ind i byggeriet, siger Jens la Cour, der er kampagneleder for klimakommunerne.
- Der er eksempler på skoler, der er blevet energirenoveret, hvor man har sparet 30-40 pct. af energien ved at gøre relativt få ting som at skifte vinduerne ud, regulere ventilationsanlægget og skifte taget, siger han til DR København.
Også den grønne tænketank Concito oplever, at flere kommuner har skruet op for klimaambitionerne og begynder at sætte handling bag, siger international chef i Concito Jarl Krausing.
- Mange bække små gør en stor forskel, når man ser på CO2-udslippet, og så er det samtidig med til at inspirere andre kommuner til at gøre det samme, siger han til DR København.
Men for at det virkelig skal batte, kræver det ifølge Jarl Krausing, at staten får stablet en national grøn bypolitik på benene.
- Der er mange forskellige typer kommuner og forudsætninger for at kunne arbejde på den grønne dagsorden. Så det ville gøre det meget nemmere, hvis man havde en politik, der også hjalp kommunerne med at samarbejde om det.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
