Kristendemokraterne oplevede ved FV19 den største medvind, partiet har haft siden det blev stemt ud af Folketinget ved FV05, men håbet om en tilbagevenden blev knust af blot 192 manglende stemmer. I Vestjyllands Storkreds gik det yderste kredsmandat til De Radikale med 17.203 stemmer, mens KD kom til kort med sine 17.012 stemmer. Dermed røg chancen for at kortslutte 2 pct.'s spærregrænsen, som partiet ikke kunne klare med sine 1,7 pct. af stemmerne.
Også to andre nye partier led skibbrud i forsøget på at komme i Folketinget. Stram Kurs nåede 1,8 pct. og Klaus Riskær Pedersen kun 0,8 pct., hvilket fik ham til at nedlægge partiet allerede på valgaftenen.
Eneste nye parti der klarede skærene var Nye Borgerlige, der med 2,4 pct. af stemmerne sikrede sig 4 mandater. Partiet får dog formentlig svært med at finde støtte til sine mærkesager hos andre partier.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.