dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Har man brevstemt skal man holde sig i live til kl. 20

KORT NYT
5. JUN 2019 12.47

De mange borgere, der inden en given valgdag har brevstemt for at være sikre på at bidrage til demokratiet, skal opfylde én vigtig ting, for at deres stemme tæller med: De skal være i live, når valgstederne lukker klokken 20.00.

I modsat fald sorteres deres stemme ud og destrueres uåbnet, ligesom personen slettes af selve valglisten. Til gengæld kan en borger, der bliver kørt ned uden for valgstedet, være helt sikker på, at den stemme ikke pilles ud af stemmeurnen, selvom vedkommende ikke overlever påkørslen, skriver Herning Folkeblad.

Når man brevstemmer, får man udleveret en blå konvolut, hvor man putter sin stemmeseddel i. Den lægges i yder-kuvert med et følgebrev med cpr-nummeret. Når valghandlingen er afsluttet og cpr-registret er tjekket for dødsfald og eventuelle kuverter pillet ud, skilles den blå konvolut fra kuverten og lægges i en bunke, der siden åbnes uden mulighed for, at den enkelte konvolut kan parres sammen med et cpr-nummer.

 MG

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/har-man-brevstemt-skal-man-holde-sig-i-live-til-kl-20

GDPR