SAMSØ: Umiddelbart inden byrådsmødet tirsdag aften kunne en gruppe borgere aflevere knapt 900 underskrifter til øens borgmester, Marcel Meijer (S). De mange havde skrevet under på, at de var imod et 860.000 kvadratmeter stort solcelleanlæg, som godsejer Anders Danneskiold Lassen har søgt om tilladelse til at bygge midt på Samsø, skriver TV2 Østjylland.
Men kun tre ud af Samsø Kommunes 11 byrådsmedlemmer stemte imod at gå videre med solcelleanlægget. Næste skridt i sagen bliver, at godsejeren i samarbejde med Aarhus Kommune skal udarbejde en såkaldt VVM-redegørelse, der undersøger forslaget om anlægget nærmere.
Solfangerne vil være 2,2 meter høje. Der vil være 12 såkaldte convertere, som bliver placeret i isolerede containere på 2,6 meters højde. Inde i hver container vil strømmen blive konverteret, ligesom containeren vil indeholde et køleanlæg. Borgergruppen, der protesterer imod solcelleanlægget, bor for størstedelens vedkommende i det område, der kommer til at være nabo til anlægget.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.