JAMMERBUGT: En enig kommunalbestyrelse har besluttet, at ny kommunaldirektør i Jammerbugt Kommune bliver Holger Spangsberg. Han tiltræder 15. juni 2019.
48-årige Holger Spangsberg, der har syv års erfaring fra toplederstillinger i Gribskov og Fredericia kommuner, stiller sig fra midten af juni i spidsen for Jammerbugt Kommune og de cirka 3.000 ansatte.
- Vi får en erfareren topleder til kommunen med et veludviklet politisk blik. Med erfaringer som bindeled mellem det politiske og administrative niveau, kan han samle organisationen og fortsætte Jammerbugt Kommunes udvikling, siger borgmester Mogens Christen Gade (V).
Det er tale en kandidat med stor kommunal erfaring. Holger Spangsberg har været kommunaldirektør i fire år i Gribskov, inden da har han været direktør for Teknik, Miljø & Erhverv i Fredericia og chef for sekretariatsfunktioner i København inden for Børne - & Ungeforvaltningen og Teknik- & Miljøforvaltningen.
Holger Spangsberg er uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet i 2000 og har supplerende ledelsesuddannelser fra CBS.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.