KOLDING: Det største vejprojekt i Kolding Kommunes historie er sat på dagsordenen i by- og udviklingsforvaltningen, hvor trafik- og byplanlæggerne i løbet af det næste års tid skal afdække mulighederne for at forbinde det sydlige og det nordlige Kolding med en tunnel under fjorden, skriver JyskeVestkysten.
Undersøgelserne foregår sideløbende med den VVM-undersøgelse af en ny omfartsvej ved Nr. Bjert, som Kolding Byråd netop har bevilget en mio. kr. til. VVM-undersøgelsen skal fastlægge en rute for omfartsvejen og beskrive vejanlæggets påvirkninger af miljøet, så politikerne kan tage stilling til, om vejen skal bygges eller ej på et oplyst grundlag. Så grundigt bliver en mulig tunnelforbindelse under fjorden ikke undersøgt, fastslår borgmester Jørn Pedersen (V).
- Men vi vil have skitseret, om og hvordan vi kan lave en forbindelse mellem den sydlige omfartsvej, som er undervejs mellem Vonsild og Skartved på sydsiden af fjorden, og en omfartsvej ved Nr. Bjert på nordsiden af fjorden. På den måde kan vi få en reel ringvej rundt om hele Kolding - mod øst i form af en ringvej og mod vest i form af motorvejen, siger han til avisen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.