Fem biblioteker landet over inviterer nu sine læsere til at dele deres læseoplevelser på en helt nye måde. I projektet Det åbne værk lægges der op til at læserne skriver deres tanker, spørgsmål og associationer i en udvalgt roman, oplyser Svendborg Kommune, der er med i projektet.
Det åbne værk er en invitation til læsere, der har lyst til, helt nede på jorden, hjemme i sin egen stue, at dele en læseoplevelse med andre.
- Vi inviterer vores læsere med i et fællesskab omkring litteratur, dog ikke helt på samme måde som vi kender det fra almindelige læseklubber. Vi giver dem lov til at skrive i et antal udvalgte bøger, ja vi opfordrer dem ligefrem til det, fortæller Tina Karina Mortensen fra Svendborg Bibliotek. Idéen med at skrive i bøgerne er at gøre det både sjovt og let at udtrykke sin læseoplevelse, forklarer hun.
Udstilling på rundtur
Konkret har bibliotekerne valgt romanen Hungerhjerte af Karen Fastrup som det værk, der i de kommende måneder vil cirkulere blandt læserne – tilføjet deres tanker i bogens margin. Bogen er et oplagt valg, da dens sprog, længde og inddeling i afsnit indbyder læsere til at kommentere direkte i teksten. I øvrigt er det lidt pudsigt, at romanen selv omtaler netop brugen af kommentarer i bøger.
I Svendborg har man valgt at skyde Det åbne værk i gang med et højtlæsningsarrangement, og bøgerne ligger klar til at blive lånt ud bagefter.
Efter otte måneder med udlån bliver bøgerne med kommentarer indsamlet, og efterfølgende præsenteret på en udstilling, hvor forfatteren deltager og kommenterer på læsernes tekster. Udstillingen og forfatterarrangementerne går på tur mellem de deltagende biblioteker.
Deltagende biblioteker er: Frederikshavn Bibliotek & Borgerservice, Gentofte Bibliotekerne, Svendborg Bibliotek, Lemvig Bibliotek og Guldborgsund-bibliotekerne. Projektet er støttet at Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.