KØBENHAVN: Transport- og logistikvirksomheder får nu mulighed for at komme foran på de københavnske veje. Kommunen vil tilbyde, at køretøjerne kan modtage prioritet i lyskrydsene og få særlig information, skriver Transportmagasinet.
Det er såkaldte kooperative intelligente transportsystemer, der kan sikre direkte kommunikation mellem køretøjer og forskellige dele af infrastrukturen som trafiksignaler. De skal blandt andet sende en anbefalet hastighed til chaufføren, så han kan undgå unødige stop og acceleration. På den måde nedbringes udledningen af CO2 og partikler også.
Systemet giver også mulighed for at forlænge grøntiden i lyskrydsene udenfor myldretiden, når udstyr i køretøjet sender signal om, at det er på vej. I første omgang kan virksomheder melde sig til ved teknik- og miljøforvaltningen og låne udstyret af kommunen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.