dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Statsrevisorer kritiserer DSB og Banedanmark

DSB bør øge kendskabet til passagerrettigheder og automatisk give kompensation, siger statsrevisorer.
10. MAJ 2019 12.37

DSB og Banedanmark er ikke gode nok til at informere og kompensere togpassagerer ved forsinkelser og aflysninger. Det konkluderer Statsrevisorerne, der retter kritik af selskaberne bag tognettet.

'Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at DSB og Banedanmark ikke informerer og kompenserer deres togpassagerer på tilfredsstillende vis ved forsinkelser og aflysninger', lyder det i en beretning:

'Konsekvensen er gener for passagerer, utilfredse kunder og på sigt risiko for reduktion i passagertal.'

'Det er ikke meningen, at passagerer skal kæmpe for at få, hvad de har krav på', mener Statsrevisorerne. Derfor anbefaler de, at DSB øger kendskabet til passagererrettigheder og gør den økonomiske kompensation automatisk.

Statsrevisorerne har til opgave at holde styr på, at skatteborgernes penge forvaltes så effektivt som muligt, og at de bruges, som Folketinget har besluttet.

Statsrevisorerne består af et kollegium på seks medlemmer, hvor Henrik Thorup (DF) er formand, og Klaus Frandsen (R) er næstformand. De øvrige medlemmer er Henrik Sass Larsen (S), Villum Christensen (LA), Frank Aaen (EL) og Britt Bager (V).

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/statsrevisorer-kritiserer-dsb-og-banedanmark

GDPR