
Den japanske pileurt blev oprindeligt sat ud som prydplante i de danske haver og indført til Danmark for mere end 100 år siden. Men nu har den taget over i mange kommuner og er blevet direkte invasiv, da den er meget svær at bekæmpe.
KL's nyhedsbrev Momentum har spurgt de kommunale teknik- og miljøchefer, hvordan behovet i de kommende år er for at bekæmpe pileurter. Her svarer 71 pct., at det er stærkt stigende eller stigende.
Nogle kommuner har allerede sat penge af til bekæmpelse. Blandt andet har Vejen sat 200.000 kr. af årligt over de næste fire år til bekæmpelse af planten, som ifølge TV Syd har slået rødder 400 steder i kommunen.
Miljøstyrelsen opfordrer også til, at man bekæmper planten ved eksempelvis at tilberede og spise skuddene, der spirer frem netop nu. Pileurten var den næstmest indberettede art i 2017 og 2018 og altså en, som borgerne er meget opmærksomme på
Lovgivning efterlyses
Planten skygger for den naturlige vegetation og kan blandt andet løfte fliser, ødelægge belægninger og vokse igennem beton. Derfor kategoriseres den som invasiv med behov for særlig indsats. Den findes på listen over de 100 mest invasive arter i verden, og lande som England kæmper også med den.
Momentums rundspørge viser også, at 73 pct. af cheferne er enige i, at lovgivning i stil med fx for kæmpebjørnekloen, der også ses som invasiv, vil give en god effekt. Her er det blandt andet muligt at pålægge private at bekæmpe bjørnekloen. Den er dog nemmere at bekæmpe end pileurtens, hvis rødder der bare skal være et lille stykke af tilbage i jorden, før den kan etablere sig på ny.
ibs
Læs mere i Momentum.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.