EU-parlamentariker Jørn Dohrmann (DF) har besluttet at stoppe i politik og er ikke blandt Dansk Folkepartis ti opstillede til EP19, oplyser JydskeVestkysten. Han har siden 2014 været medlem af Europaparlamentet. Forinden var han i 13 år både folketings- og byrådsmedlem.
Dohrmann blev ved EP14 valgt som et af DF's fire parlamentsmedlemmer, selvom han lå nummer seks på opstillingslisten og kalder beslutningen om partiliste for udemokratisk. Et flertal i Europaparlamentet har i marts ophævet hans parlamentariske immunitet, så han kan tiltales i en dansk straffesag, hvor han vristede et kamera fra en DR-fotograf ved sin private bopæl.
DF har netop offentliggjort sin kandidatliste til EP19: Peter Kofod, Sydjylland, Anders Vistisen, Midtjylland, Pia Adelsteen, Nordjylland, René Danielsson, Bornholm, Gitte Bundgaard Andersen, Nordjylland, Finn Rudaizky, København, Tina-Mia Eriksen, Sjælland, Tobias Weische, Nordsjælland, Lone Langballe, Midtjylland, Charlotte H. Larsen, Hovedstaden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.