AALBORG: I Sydkorea står man over for den samme udfordring med en voksende ældrebyrde som i Danmark. Og selvom der bor godt ti gange så mange mennesker, ser sydkoreanerne så stor inspiration i Danmark, at repræsentanter har taget den lange vej til Aalborg for at filme til to programmer om den kommunale ældrepleje, oplyser TV2 Nord.
- Vi har valgt Danmark, da det er kendt som et land, der har velfungerende forhold for ældre. Derfor vil vi gerne lave nogle udsendelser, siger Chang-youn Lee, teammanager, National Health Insurance Service, Sydkorea, til TV2 Nord, og fremhæver blandt andet det danske arbejde med, at ældre kan blive hjemme frem for at skulle på plejehjem.
Også hos kommunens ældrerådmand Jørgen Hein (R) vækker den internationale interesse begejstring, og han er 'stolt over at kunne fortælle, hvor god en ældreomsorg og pleje, vi har i Aalborg Kommune'.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.