På bare ti år er der sket en stille privatisering af velfærden. Flere børn går i private børnehaver og private skoler, og flere ældre bor i private plejeboliger. Det viser en analyse af udviklingen på de store velfærdsområder for børn og ældre foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen.
Forandringerne er sket lidt efter lidt uden den store opmærksomhed i medierne og uden dramatiske politiske slagsmål. Private leverandører har sat sig på en stadig større del af markedet for velfærdsopgaver og dermed rykket kraftigt på balancen for, hvor meget den private velfærd fylder.
Flere end 30.000 børn går i private institutioner eller privat pasningsordning, andelen af børn på private skoler er steget med næsten 50 pct., og hver syvende nybyggede plejebolig til ældre er privat.
Det er vel at mærke ikke ISS eller andre private velfærdskoncerner, der driver udviklingen frem, men typisk forældre, pædagoger og organisationer, som står bag oprettelsen af nye privatinstitutioner og privatskoler for børn. På ældreområdet ligger selvejende organisationer som Danske Diakonhjem helt i front med opførelsen af de nye friplejeboliger til ældre.
- Der har været en epoke fra slutningen af Anden Verdenskrig, hvor velfærd først og fremmest blev opbygget i det offentlige og var skattefinansieret. Nu svinger pendulet langsomt men vedholdende den anden vej. Der er klare tegn på, at vi er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, siger en af landets førende eksperter på området, professor og leder af Center for forskning i offentligt-privat samspil på Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen, til Mandag Morgen.
Mange bække små
Det er historien om de mange bække små. Om en langsigtet værdikamp. Om udviklingen af en særlig dansk privatiseringsvariant, som Venstre og mere overraskende også det liberale Danmarks ideologiske modpart, Enhedslisten, begge kan støtte.
For Venstre er det frugten af en årelang kamp for borgernes frie valg. For Enhedslisten viser udviklingen, at kræfter i civilsamfundet i stigende grad bidrager til udviklingen af velfærden.
- Vi skal være glade for, at nogle borgere slutter sig sammen, og at foreninger eller selvejende fonde driver en børnehave, en skole eller et ældrecenter. Det er der ikke noget som helst galt i, så længe det ikke sker for at trække penge ud som overskud til nogle ejere eller aktionærer. Der må ikke være et profitmotiv, det er det helt afgørende for mig, siger Enhedslistens Pelle Dragsted.
Både Pelle Dragsted og Venstres Bertel Haarder – der ellers glæder sig over udviklingen – har dog én bekymring: Den sociale sammensætning i de private børnehaver og skoler er for skæv. Her dominerer de ressourcestærke familiers børn, mens arbejdet med børn, der kræver noget ekstra, i for høj grad overlades til de offentlige tilbud.
- De private skoler skal være med til at løfte opgaven. Jeg har et skrækkeligt eksempel fra en familie med fire børn. Den yngste havde brug for lidt ekstra støtte, men blev afvist af den skole, hans tre søskende gik på, netop fordi han havde brug for ekstra støtte. Det går simpelthen ikke, siger Bertel Haarder, som mener, at det problem kan løses ved at lægge offentligt pres på skoler og børnehaver, så de frivilligt påtager sig et større socialt ansvar.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
