dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ministerium kendte til fejl og usikkerheder i nationale tests

KORT NYT
3. APR 2019 6.33

Undervisningsministeriet har siden 2016 kendt til forkerte resultater i over halvdelen af de gennemførte nationale tests, fremgår det ifølge Politiken af et notat, som ministeriet udgav 26. februar 2016. Notatet beskriver, hvordan Undervisningsministeriet allerede dengang analyserede tests taget af 36.600 elever.

Eleverne tog tests på samme niveau to gange for at sammenligne deres resultater, og selv om testenes spørgsmål varierede fra gang til gang, skulle resultaterne gerne være nogenlunde ens. Men det var de ikke, i 19 ud af 30 af testenes undersøgte profilområder var der så store uoverensstemmelser mellem de to test, at sammenhængen mellem testresultaterne blev beskrevet som 'tvivlsom', 'dårlig' eller endda 'uacceptabel'. I notatets sammenfatning blev det imidlertid til, at der i alle gentagne test var en 'statistisk signifikant positiv sammenhæng'.

De Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved kalder det overfor Politiken en 'skandale' og 'en ren tilståelsessag for ministeriet, når der er så langt mellem undersøgelsens resultater og sammenfatningen'. SF's undervisningsordfører Jacob Mark erklærer sig 'rystet over, at man i ministeriet har holdt på så vigtige oplysninger' og kalder undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ministerium-kendte-til-fejl-og-usikkerheder-i-nationale-tests

GDPR