Reformaftale: Nye milliarder til sundhed med regionernes farvel

Efter to delaftaler om de ikke-sundhedsmæssige dele af regionernes opgaver nåede forhandlingsparterne regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag frem til hovednummeret i sundhedsreformen: nedlæggelse af regionerne og fordelingen af deres opgaver mellem stat og kommuner.

I forhold til regeringens oprindelige udspil med tilførsel af seks mia. kr. til sundhedsvæsnet i form af en såkaldt nærhedsfond er beløbet i den endelige aftale med Dansk Folkeparti vokset til 8,5 mia. kr., der blandt andet skal bruges til de nye sundhedshuse og til at styrke akutberedskabet med 20 nye akutberedskaber bestående af ambulancer og akutlægebiler.

De 20 nye akutberedskaber fordeles med fire ekstra beredskaber i Nordjylland, to i Midt- og Vestjylland, to i Østjylland, tre i Sydjylland, to på Fyn, fire på Sjælland (udenfor hovedstadsområdet), en i Nordsjælland, en i den sydlige del af hovedstadsområdet og en på Bornholm.

- En omfattende, gennemarbejdet model der skal sikre, at flere behandles lokalt, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved præsentationen, hvor han foruden flere beredskaber også fremhævede flere læger, flere sygeplejersker og flere sosuassistenter.

Det hele hænger på, at der skal være flertal for reformen. Det er der i dag, og hvis det samme eller et andet flertal står bag efter FV19, vil aftalen blive udmøntet i lovgivning.

Nøgleelementerne
Aftalens nøgleelementet er 21 sundhedsfællesskaber og fem sundhedsforvaltninger, hvor sidstnævnte afløser regionerne og deres respektive geografiske områder med en ny overordnet myndighed, Sundhedsvæsen Danmark, placeret i Aarhus. Sundhedsfællesskaberne er bygget op om de 21 eksisterende akutsygehuse og følger deres optageområder.

Sundhedsfællesskabernes driftsledelser får deltagelse af en repræsentant for hver deltagende kommune, to repræsentanter fra almen praksis, fire repræsentanter fra sygehuse i området, minimum en fra akutsygehusets direktion og en fra direktionen i den regionale psykiatri. På det politiske niveau deltager to repræsentanter fra hver kommune (borgmesteren og den relevante udvalgsformand) suppleret med fagpersoner i skikkelse af to repræsentanter fra almen praksis, et medlem af sundhedsforvaltningens bestyrelse, den administrerende direktør for akutsygehuset og øvrige sygehuse samt den administrerende direktør for psykiatrien.

Otte bestyrelsesmedlemmer i sundhedsforvaltningerne
De fem sundhedsforvaltninger, der træder i stedet for de eksisterende regioner, skal hver ledes af en bestyrelse på otte medlemmer, der udpeges af regeringen. Tre indstilles af kommunerne, et medlem indstilles af patientforeningerne, mens tre foruden sundhedsfaglige kompetencer skal have kompetencer indenfor fx it, anlæg, jura og driftsledelse. Det ottende medlem af hver sundhedsforvaltning er formanden, og her ønsker aftaleparterne, at de nuværende regionsrådsformænd træder ind.

Sundhedsforvaltningernes overbygning, Sundhedsvæsen Danmark, får en bestyrelse bestående af formændene for de fem sundhedsforvaltninger, et medlem indstillet af patientforeningerne, fire medlemmer udvalgt efter deres sundhedsfaglige kompetencer, drifts- og ledelsesmæssige kompetencer samt juridiske kompetencer, samt en formand. Alle udpeges af regeringen bortset fra de fem sundhedsforvaltningsformænd, som er fødte medlemmer.

Sundhedsforvaltningerne overtager ikke alene regionernes respektive geografiske områder, men også deres hovedkvarterer på de nuværende lokationer i Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød.

Alle ændringer skal i følge aftalen forberedes hen over 2020 og træde i kraft fra 2021.

Læs aftaleteksten.