RINGKØBING-SKJERN: Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By købte for syv år år siden 81 hektar landbrugsjord sydøst for Ringkøbing, og planen var at opføre en ny type bydel med fjordudsigt og plads til 1.000 boliger.
Men ideen har ikke fænget endnu. Det er nu næsten to år siden, at de første huse i Naturbydelen Ringkøbing K blev sat til salg - foreløbigt har området kun en enkelt beboer. Det vækker bekymring hos både borgmester og viceborgmester, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
- Lige nu går vi og venter på ketchup-effekten. Vi håber på, at boligforeningens projekt eller Realdania seniorboliger kan skabe det liv, som vil få folk til at købe et hus i området. Vi holder et skarpt øje med det nuværende koncept og har spurgt kritisk ind til det på bestyrelsesmøderne i Ringkøbing K. Jeg vil da heller ikke afvise, at vi på et tidspunkt må gøre op med nogle af de principper, der ligger bag. Men samtidig er det også vigtigt, at vi har is i maven, siger viceborgmester Søren Elbæk (S) til avisen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.