I sommer kom det frem, hvordan der har været tale om indelåsninger af beboere, overgreb beboere imellem, andre grove svigt samt uforholdsmæssigt mange magtanvendelser fra personalet på den private bostedskæde Habitus, der hovedsagelig har autistiske voksne som beboere.
Under halvdelen af borgerne anbragt på tilbud under Habitus har fået et årligt tilsynsbesøg af deres kommune. Det viser aktindsigter, som Fagbladet FOA har fået i tilsyn fra 17 sjællandske kommuner, der har anbragt borgere på bostedskæden fra 1. januar 2015 og frem til udgangen af 2018.
Således er der med 24 ud af de i alt 44 borgere kun blevet ført tilsyn hvert andet eller hvert tredje år. Det er problematisk, vurderer Eva Naur, lektor i socialret på Aarhus Universitet:
- Hvis et tilsyn skal være meningsfuldt, skal det føres efter behov. Og bosteder med så alvorlige problemer, som dem, der er beskrevet i socialtilsynets rapporter om Habitus, bør man altså holde nøje øje med. Ellers fører man ikke det fornødne tilsyn, siger Eva Naur og henviser til, at der er sket flere alvorlige overgreb mod de autistiske borgere på Habitus' bosteder.
De fleste borgere på Habitus’ bosteder er voksne. I serviceloven står, at kommunalbestyrelsen på voksenområdet løbende skal følge de enkelte anbringelsessager. Der er ikke nævnt noget om, at tilsynet skal ske årligt.
Ifølge John Klausen, lektor i socialret på Aalborg Universitet, går der for lang tid imellem, hvis der føres personrettede tilsyn hvert andet eller hvert tredje år:
- Det må antages, at opfølgningen skal ske mindst en gang om året, eller når der i øvrigt sker væsentlige ændringer i den pågældendes situation og behov, hvis det skal leve op til lovens krav om, at kommunen 'løbende skal følge de enkelte sager', skriver han i en mail.
Skype i brug
Flere kommuner svarer, at de har ført tilsyn telefonisk eller over Skype. Selvom lovgivningen ikke forbyder det, kan de elektroniske tilsyn udgøre et problem, fortæller Eva Naur. Flere af Habitus’ beboere er udviklingshæmmede i en sådan grad, at de ikke telefonisk kan give udtryk for, hvordan de har det.
- Kan man ikke få meningsfuld kontakt med borgeren over telefon eller Skype, må det være et krav, at man besøger botilbuddet. Især i starten efter en indflytning. Borgernes svære og komplekse problemstillinger bør i Habitus’ tilfælde gøre, at man fører et relativt tæt tilsyn, således at man er sikker på, at borgerne er anbragt korrekt, siger hun.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) skriver i en mail til Fagbladet FOA, at der ikke bør gå to eller tre år mellem de personrettede tilsyn på bosteder, hvor der er problemer. Ministeren mener dog ikke, at der skal indskrives konkrete krav om frekvens til kommunernes tilsyn med udsatte og handikappede borgere anbragt på bosteder.
'Hver borger er forskellig, og derfor har vi indrettet det sådan, at det er op til den ansvarlige kommune, der kender borgeren bedst, at vurdere, hvor ofte der er behov for at følge op. Jeg mener, at det er et fornuftigt princip at lade denne vurdering afhænge af, hvad der giver mening i den konkrete sag', skriver Mai Mercado.
Direktør for Habitus-koncernen Martin Godske skriver til Fagbladet FOA, at han ikke har nogen kommentarer til sagen.
Læs hele historien i Fagbladet FOA.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
