FREDERIKSHAVN: Der er fremgang på alle Skagen Havns primære forretningsområder, og havnen kan for 2018 fremvise en rekordomsætning på godt 50 mio. kr. og et resultat på 10 mio. kr., skriver havnen i en pressemeddelelse.
Den rekordhøje omsætning tilskrives stor vækst på forretningsområderne krydstogt og gods, mens fiskeriet igen havde en milliardomsætning og viste en mindre fremgang. Forretningsområdet krydstogt har i 2018 slået alle tidligere rekorder både på antal af skibe såvel som passagerer med 44 anløb og 63.500 gæster.
- Fremgangen er skabt via et øget fokus på forretningsudvikling samt dialog omkring øget godsaktivitet med havnens kunder. Vi forventer, at der fortsat vil være både behov og mulighed for at øge omsætningen i de kommende år. Med årsrapporten fremlægger havnen et regnskabsresultat, der på alle områder betegnes som tilfredsstillende, siger Niels Arnold Lund, bestyrelsesformand for Skagen Havn.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.