63 kommuner med i national alkoholkampagne

KORT NYT4. MAR 2019 10.16

Fra i dag og til den 17. april løber en national kampagne mod alkoholmisbrug på sociale medier, tv og plakater i gadebilledet. Kampagnen er lavet af Alkohol & Samfund og TrygFonden og skal øge opmærksomheden på, at alle har ret til kommunal behandling mod alkoholmisbrug.

En af de deltagende kommuner er Vejle, hvor cirka fem pct. af borgerne drikker så meget, at de bliver syge af det. Derfor håber afdelingsleder Janne Skott Børgesen, at kampagnen vil få flere til at opsøge hjælp på kommunens RusmiddelCenter, hvor der er behandlingsgaranti på 14 dage. 

De seneste undersøgelser viser, at personer med alkoholproblemer i gennemsnit går i 11 år, inden de søger hjælp, og ifølge Sundhedsstyrelsen er cirka 140.000 danskere afhængige af alkohol, og 6,9 pct. af den voksne befolkning overskrider den ugentlige højrisikogrænse på henholdsvis 21 genstande for mænd og 14 for kvinder.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt