Tre af de mest støjramte kommuner udfordrer Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har afvist ønske om at sænke farten til 90 kilometer i timen på motorveje i Hvidovre, Vallensbæk og Brøndby. Men hvis ikke de er 'særlige tilfælde' - hvem er så?
26. FEB 2019 6.30

HVIDOVRE / VALLENSBÆK / BRØNDBY: I særlige tilfælde kan vejmyndighederne sænke farten på motorveje alene af hensynet til at nedbringe støjniveauet. Men tre af de mest støjplagede kommuner overhovedet har indtil videre ikke kunnet komme igennem over for Vejdirektoratet, hvor hensynet til, at bilister ikke skal bruge mere tid på motorvejene i, tæller mere end hensynet til støjbelastning i den helt høje ende.

Det er i hvert fald den foreløbige melding fra direktoratet i et svar til vestegnskommunerne Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre, der i januar gik sammen om en appel om at få bilernes hastighed på motorvejene i de tre tætbefolkede kommuner ned.

Netop de tre kommuner har særligt høje andele af støjramte beboere, når man sammenligner kommunerne øst for Storebælt. De tre nabokommuner mønstrer omkring 30 pct. boliger, der er støjramte i form af gennemsnitlig vejlarm over 58 decibel. Udover de tre er også Solrød i den samme høje ende.

Også når det gælder de allermest trafikerede motorvejs-delstrækninger i landet, kan de tre kommuner være med.

De tre kommuner holder sig til en bekendtgørelse, der trådte i kraft i december 2017 og giver mulighed for, at vejmyndigheden i særlige tilfælde kan gå helt ned til en fartgrænse på 60 kilometer i timen alene for at få støjniveauet ned. De tre søgte dog om at få farten ned på 90.

Fremkommelighed frem for alt
Kommunerne krydses af de højt trafikerede Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen, hvor der i disse år også er øgede trafikmængder. Og kommunerne får mange klager fra borgere og foreninger om støjproblemer, manglende nattesøvn og mulighed for at kunne opholde sig udendørs.

Kommunerne har sammen redegjort for, hvordan de har reduceret støjgenerne med støjværn, vejindsnævnringer og lavere hastigheder på egne veje, men ikke kan komme videre uden at involvere de statslige veje.

Vejdirektoratet går mest op i fremkommeligheden på motorvejene og vurderer i sit svar, at en sænket fart til 90 kun vil reducere støjen med to decibel. Og når det gælder ulykker, forventer direktoratet, at samfundsøkonomiske omkostninger i form af øget rejsetid vil være højere end de gevinster, der vil kunne realiseres på støj og ulykker.

Samlet set ser direktoratet ingen grund til at gå videre med ønsket fra de tre kommuner, men vil sende sagen videre til Københavns Vestegns Politi, som i givet fald skulle fastsætte fartgrænsen i samarbejde med vejmyndigheden.

Kommuner svarede hurtigt direktoratet og har stillet flere spørgsmålstegn ved argumenterne og spørger afsluttende, hvordan begrebet 'særlige forhold' skal fortolkes. For hvis ikke de tre mest trafikstøjplagede kommunerne kan berettige til at være 'særlige tilfælde', hvor i landet kan bekendtgørelsen så få betydning?

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt