Falcks falskspil kostede 2,8 mio. kr. og tabt tillid

KORT NYT21. FEB 2019 12.32

SYDDANMARK: Falcks påvirkningskampagne imod konkurrenten Bios kostede koncernen 2,8 mio. kr. til eksterne kommunikationsbureauer, oplyser Falck til Berlingske. Falcks kommunikationsdirektør Kaspar Bach Habersaat tilføjer overfor avisen, at 'regningen for den tillid, vi har tabt, er langt større'.

Falck ønsker ikke at oplyse konkret, hvilke bureauer der blev betalt for at føre den negative kampagne, men det er kendt, at Advice har spillet en central rolle, og at den selvstændige kommunikationskonsulent Palle Smed har været aktivt beskæftiget med at grave smuds frem mod Bios.

Ifølge Berlingske blev Palle Smed hyret af Advice. Hverken bureauet eller Palle Smed har ønsket at bidrage med oplysninger om betalingen.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt