Aarhus vil nu lovliggøre Dokk1 og udbyder 8.000 kvadratmeter

Det meste af den øverste etage sættes til salg efter myndigheds-tovtrækkeri siden 2015.

AARHUS: Aarhus Kommune har efter godt tre års tovtrækkeri med Økonomi- og Indenrigsministeriet om lovligheden af Dokk1 valgt at bøje sig for ministeriets krav, og vil nu sætte en væsentlig del af Dokk1 til salg, skriver Århus Stiftstidende, der har fået aktindsigt i et lukket punkt på januars byrådsmøde.

Ministeriet vurderede allerede i 2015, at kommunen havde opført Dokk1 i strid med kommunalfuldmagten, fordi kommunen byggede Dokk1 en tredjedel større, end man umiddelbart selv havde brug for. Det skete for at medfinansiere byggeriet, og fordi kommunen måske en dag ad åre selv ville få brug for lokalerne.

I november foreslog borgmester Jacob Bundsgaard (S) den kursændring, at kommunen alligevel sælger fra af de problematiske kvadratmeter og dermed ikke længere overtræder kommunalfuldmagten - og altså går det private erhvervsliv i bedene på udlejningsområdet.

Ministeriet gav kommunen to muligheder for at lovliggøre Dokk1: Enten ved at sælge de overskydende lokaler, eller ved selv at tage dem i brug.
 
Det har kostet mellem 210 mio. kr. og 230 mio. kr. at opføre de ekstra 10.000 kvadratmeter i den i alt 28.000 kvadratmeter store Dokk1-bygning, hvoraf man altså nu vil sælge de 8.000 kvadratmeter - det meste af den øverste etage. De er i dag udlejet til advokatfirmaet DLA-Piper samt Trifork og Erhvervscentrum Aarhus, hvoraf sidstenævnte består af en række mindre private virksomheder og organisationer. De tre firmaer betaler i dag tilsammen 10,98 mio. kr. i husleje om året.

Udbuddet får ifølge et svar til byrådet en klausul om, at lokalerne fremover skal anvendes til kontor, undervisning eller kundebetjening med videre.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt