ROSKILDE: Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering har valgt at støtte et testcenter med en mio. kr., som skal udvikle løsninger til bedre at sikre mod oversvømmelse, oplyser Roskilde Kommune.
Formålet med det nye Center for Oversvømmelsesbeskyttelse er at opbygge viden og kompetencer til at udvikle og anvende midlertidige og mobile løsninger, som virker mod oversvømmelse her og nu. Den konkrete viden skal altså bruges til at klæde blandt andet kommuner på til bedre at kunne forebygge og håndtere oversvømmelserne.
- Klimaforandringerne har haft stor betydning for mange borgere i Roskilde Kommune. Især de, der har Roskilde Fjord og Værebro Å som naboer, derfor er det meget nærliggende, at vi i Roskilde Kommune går foran i forsøget på at teste og demonstrere nye midlertidige og mobile løsninger, der virker her og nu, siger borgmester Joy Mogensen (S).
Centret får et simuleringsmiljø, der kan fungere som test- og træningsfacilitet for kommuner, civile og beredskaber. Også virksomheder kan bruge centret til at teste nye typer af løsninger og teknologier.
Projektet er et offentligt-privat samarbejde og koster to mio. kr. at etablere. CORO, Colab Roskilde står for at afholde yderligere udgifter og tiltrække flere partnere til projektet. Centret skal fysisk placeres sammen med Beredskabsstationen i Roskilde, og den efterfølgende drift af centeret skal også varetages af Beredskabet i Roskilde.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.