Ammitzbøll-Bille: Kommuner trimmer sig til udlignings-fordele

Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) vil have undersøgt, om det kommunale udligningssystem skævvrides, når kommuner hyrer konsulenter til at trimme de statistikker, som udligningsordningen hviler på. Mistanken er, at kommunerne kun fokuserer på fejl, de kan tjene penge på, skriver Jysk Fynske Medier.

Omkring 18 mia. kr. er i spil i den kommunale udligning. Enkelt udtrykt betaler de rige kommuner til de fattige, så alle kan opretholde et nogenlunde serviceniveau, men enkelt er det netop ikke, for bagved udligningsordningen ligger et voldsomt kompliceret regnestykke, hvor en række statistikker afgør, hvilke kommuner der skal have penge, og hvilke der skal betale.

Det er med andre ord afgørende for kommunerne, at der ikke er fejl i udligningssystemet, da det kan koste dem penge. Mange kommuner er derfor begyndt at hyre konsulenthuse, der gennemgår statistikkerne for fejl.

Det sker ud fra det såkaldte 'no cure no pay' princip, så konsulenthusene kun bliver betalt, hvis de kan finde fejl, der giver kommunerne en økonomisk gevinst. Potentielt et stort problem, mener økonomi- og indenrigsministeren.

- Det er bekymrende. Man får jo den mistanke, at konsulenthusene kun hjælper der, hvor det er til kommunernes fordel, og så får vi jo en skævvreden udligningsordning, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Jysk Fynske Medier. Han deltager onsdag i en høring om udligningsordningen på Christiansborg.

Ministeren fortæller til Jysk Fynske Medier, at han har bedt finansieringsudvalget om at undersøge området for at finde ud af, om hans mistanke er begrundet. Det skal ske inden sommerferien. Finansieringsudvalget er et embedsmandsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet med repræsentanter for KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet, og det har har tidligere udarbejdet forslag til et nyt udligningssystem.

Viborg: Vi vil jo ikke snydes
En af de kommuner, der har hyret konsulenthuse til indtægtsoptimering, som det kaldes, er Viborg Kommune. Her vurderer økonomichef Jørgen Bach, at kommunen gennemsnitligt over de seneste fem år har brugt omkring en mio. kr. årligt på at få konsulenter til at lede efter fejl i statistikkerne.

- Motivationen har jo været ikke at blive snydt i udligning, fortæller Jørgen Bach og indrømmer blankt, at undersøgelserne i Viborg Kommune har været ensidige.

- Det er jo rigtig nok, at vi kun sætter en undersøgelse i gang, hvis vi tror, at der er noget at komme efter. Så man kan da ikke afvise, at vi også kunne have lavet undersøgelser, der gik den anden vej, fortæller Jørgen Bach.

Ifølge Jørgen Bach er Viborg Kommune langt fra den eneste kommune, der hyrer konsulenter til at gå på skattejagt i statistikkerne. De første kommuner begyndte at lede målrettet efter fejl for omkring fem år siden, og efterfølgende er mange fulgt trop, siger han.

Hvorfor skal borgerne egentlig betale for, at kommunerne kæmper om de samme skattepenge?

- Min egen personlige holdning er, at det er ærgerligt, at vi som sektor skyder penge i de her konsulenthuse, der som standardtakst tager 25 pct. af den gevinst, de finder. For det er jo et nulsumsspil. Hvis vi får nogle flere penge, så er der nogle andre kommuner, der får færre. Så jeg har det faktisk lidt dårligt med det, svarer Jørgen Bach.

Hvorfor gør I det så?

- I og med at rigtig mange kommuner gør det, er der ikke rigtig nogen, der vinder på det, men hvis man ikke gør noget, så bliver man snydt. Så vi er nødt til det. Og det er jo klart, at jeg skal tjene Viborg Kommune bedst.

mk