Knas mellem Kerteminde og Nyborg over fælles museer

KORT NYT4. FEB 2019 9.08

NYBORG / KERTEMINDE: Der er kommet et kurre på tråden mellem de to nabokommuner Nyborg og Kerteminde over deres samarbejde om Østfyns Museer, der blandt andet omfatter Nyborg Slot, Johannes Larsen Museet i Kerteminde og Vikingemuseet Ladby. De to kommuner deler udgifterne, sådan da, for Kerteminde Kommune har nedsat sit tilskud uden at orientere Nyborg Kommune på forhånd, skriver Fyens Stiftstidende.
 
Med i aftalen mellem kommunerne er en forståelse om, at hvis Nyborg Kommune fx gerne vil gøre mere ud af Nyborg Slot, eller Kerteminde Kommune gerne vil gøre lidt mere ud af Johannes Larsen Museet, så kan den gøre det - men uden at kunne forlange at den anden kommune skulle spæde lige så meget til. Kerteminde Kommune har så fortolket aftalen modsætningsvis, nemlig at man godt kunne skære ned på Johannes Larsen Museet uden at involvere Nyborg.

De manglende penge fra Kerteminde er fundet ved reduktion på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, hvor museumsdirektør Erland Porsmose modtog nyheden gennem medierne. Det gjorde også Nyborgs kultur- og fritidsudvalgsformand Erik Rosengaard (V), og han 'synes ikke det er fair, at man skærer ned i muserne på den måde. Og slet ikke uden at meddele det til os', siger han til avisen.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt