36-årig skal i fængsel for trussels-video mod MF

KORT NYT1. FEB 2019 15.22

I sommeren 2017 skrev en nu 36-årig mand fra Skive det radikale folketingsmedlem Zenia Stampes navn på et stykke pap, mens han optog det på video. Efterfølgende brændte og trampede han på det, mens han sagde, 'Vi mener sådan set, I alle sammen skulle brænde op i helvede, så vi hjælper bare lidt'.

Sådan er hændelsen beskrevet i anklageskriftet, som Skive Folkeblad er i besiddelse af. For nylig blev den 36-årige, der tidligere er stået frem i offentligheden som medlem af en højre-ekstrem gruppering, dømt for at true blandt andre folketingsmedlemmet og for 19 andre forhold, som sendte ham 10 måneder i fængsel. Det skriver Skive Folkeblad.

Dommen på ti måneder er dog ikke kun for hadvideoen. Han var tiltalt for 20 lovovertrædelser, da han mødte i retten i Viborg. Tiltalerne gik blandt andet på bedrageri, besiddelse af narko og diverse indbrud. Netop indbruddene blev han i efteråret varetægtsfængslet for at stå bag.

Ritzau / ibs

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt