Fremtidige plejekonkurser uden lønmodtagerklemme

KORT NYT1. FEB 2019 13.35

Med et par måneders forsinkelse har et enigt Folketing vedtaget en lovændring, der gør hæftelsen for tilgodehavende løn til et ikke-problem for ansatte i private plejefirmaer, hvis de rammes af konkurs. Lovændringen er en direkte udløber af Kærkommen-konkursen tilbage i 2015, hvor de ansatte først fik deres løn lige før jul sidste år.

Lovændringen går ud på, at Lønmodtagernes Garantifond altid skal lægge ud for tilgodehavende løn, og så må man efterfølgende finde ud af om det i sidste ende er den overtagende kommune, der skal betale. Et mellemværende mellem kommune og Garantifond.

Efter de hidtidige regler har rækkefølgen været den modsatte: Først skulle man finde ud af, hvem der skulle betale, og så bagefter kunne de ansatte få deres penge. Altså et mellemværende mellem de ansatte og mindst to andre parter. Det er den klemme, der nu fjernes med virkning fra den 1. marts.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt