FOLKETINGET: Et flertal i Folketinget tildeler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) en politisk næse, som partierne bag kalder en lille en af slagsen. Næsen er givet i Folketingets Udenrigsudvalg for at have ladet forskere bag en krigsudredning få lov til at bringe citater fra fortrolige møder i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.
Flertallet består af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, mens de øvrige ikke-regeringspartier Alternativet, De Radikale og SF ikke ville være med til at kritisere. Sagen handler om en udredning af den danske deltagelse i krigene i Kosovo, Irak og Afghanistan, en udredning der trådte i stedet for en kommissionsundersøgelse.
Anders Samuelsen har beklaget, at kommunikationen mellem Udenrigsministeriet og Folketinget ikke har været 'fyldestgørende og tilstrækkelig præcis'. Han var ikke til stede da næsen blev givet, i stedet er han i Ukraine for at vise Danmarks støtte i en strid med Rusland, der tilbageholder 24 ukrainske søfolk.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.