Etisk Råd får ny formand

KORT NYT24. JAN 2019 13.45

Fra midten af februar sætter Anne-Marie Axø Gerdes sig i formandsstolen hos Etisk Råd, efter at Gorm Greisens formandsperiode udløber, skriver Altinget. Anne-Marie Axø Gerdes tiltræder samtidig med, at Det Etiske Råd flytter fra København til Kolding som led i regeringens statslige udflytninger. Det opfatter den nye formand som en anledning til at tænke i nye baner.

- Flytningen af rådet til Kolding i foråret vil medføre en større udskiftning i sekretariatet, og rådets arbejdsform vil tage hensyn til dette. Det vil også give nye muligheder for at inddrage andre samarbejdsrelationer og måske nye arbejdsmåder omkring aktuelle emner, lyder det fra Anne-Marie Axø Gerdes i en pressemeddelelse.

Den nye rådsformand har en ph.d. i medicinsk genetik, og hun interesserer sig derfor særligt for de etiske spørgsmål omkring genetiske data. Genetiske data bliver blandt andet brugt til at udvikle personlig medicin, ligesom personer også kan få undersøgt deres gener og dermed få et praj om fremtidige sygdomme. Anne-Marie Axø Gerdes er professor, klinikchef og overlæge på Rigshospitalet.

eo

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt