100 mio. kr. til PostNord forlænger frist til sommer

KORT NYT20. DEC 2019 6.19

Folketingets Finansudvalg har torsdag stemt et aktstykke igennem, der giver transportminister Benny Engelbrecht (S) over 100 mio. kr. til at forlænge den nuværende postaftale med PostNord frem til sommeren 2020, oplyser Transportministeriet. Bag beslutningen står regeringen, De Radikale, SF og De Konservative, som samtidig er enige om at igangsætte en række analyser, der skal danne grundlag for videre forhandlinger om en ny aftale.

- Jeg står gerne ved, at jeg godt kunne have været i gang tidligere med at lave den midlertidige forlængelse. Det har jeg også tilkendegivet over for Folketinget, siger Benny Engelbrecht til Ritzau.

Flere partier har dog kritiseret ministeren for ikke at have inddraget parterne tids nok, og derfor havde de indtil torsdag afholdt sig fra at bakke op om en bevilling. Partierne bag beslutningen i Finansudvalget vil i januar gå i gang med at forhandle en ny permanent postaftale. Den forventer transportministeren klar senest i marts, så den kan træde i kraft fra sommer 2020.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt