AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Vildfaren zebra er fortsat på fri fod trods droneeftersøgning

14. FEB 2025 7.55
Zoo-ejer Ove Nordestgaard er stadig optimistisk i søgningen, men undres over zebraens fortsatte forsvinden.

Der bliver med stor indsats stadig ledt efter en zebra, der onsdag slap ud af Jyllands Park Zoo.

Det oplyser Jyllands Park Zoo fredag.

Zoo-ejer Ove Nordestgaard fortæller, at der desværre ikke er sket nogen positiv ændring i søgningen på den zebra, der har været væk siden onsdag.

- Det eneste, vi har at gå efter, er, at der er nogle, der har hørt lyde ude omkring os. Men det har vi tjekket, og det gav ingen gevinst i søgningen, siger Ove Nordestgaard.

Optimismen er dog ikke forsvundet.

- På en eller anden måde er vi stadig optimistiske. Men det undrer os meget, at vi ikke har hørt fra nogen, der har set zebraen i dagstimerne. Det giver mening, at der hen over natten ikke er nogen, der ser zebraen, men det er besynderligt, at en zebra går ubemærket hen i dagstimerne, siger Ove Nordestgaard.

Ifølge Ove Nordestgaard handler det måske om, at zebraen gemmer sig i et naturområde, hvor mennesker ikke færdes.

- Den kan have flyttet sig om natten, men vi tror, at den i dagstimerne må være i nogle områder, hvor folk ikke færdes, fortæller Ove Nordestgaard og tilføjer:

- Men vi er stadig optimistiske og fortsætter søgningen på samme måde som i går. Det betyder også, at dronerne skal op igen og hjælpe os med at finde zebraen.

/ritzau/

Fra forsiden:

GDPR
Vildfaren zebra er fortsat på fri fod trods droneeftersøgning