AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Lego-ejers næstformand har mistet livet i skiulykke

14. APR 2025 9.51

Michael Halbye, der er næstformand i Lego-familiens investeringsselskab, mistede lørdag livet under en skitur.

Michael Halbye, der er næstformand i Lego-familiens investeringsselskab, Kirkbi, mistede lørdag livet i en skiulykke.

Det oplyser Kirkbi til Ritzau.

Under skituren faldt han på en pist og blev efterfølgende bragt til hospitalet, men på grund af indre blødning stod hans liv stod ikke til at redde.

Halbye har været en del af pengetankens bestyrelse siden 2020 og har været næstformand siden 2022.

Formand Thomas Kirk Kristiansen siger i meddelelsen, at det er med stor sorg, at han pludselig modtog beskeden om næstformandens pludselige død.

- Vores tanker og omsorg går til Michaels familie og nære, der nu står overfor at skulle bearbejde et uventet tab af en mand, der i alle livets facetter har efterladt et stort og positivt indtryk på sine omgivelser.

- Vi vil savne Michael som næstformand, men først og fremmest som menneske. Æret være hans minde, siger formanden i en udtalelse.

Michael Halbye blev 64 år.

/ritzau/

Fra forsiden:

GDPR