AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

FAKTA: Her er resultatet af folketingsvalget

2. NOV 2022 1.00
Rød blok står til flertal uden Moderaterne, hvis begge grønlandske mandater går til rød blok. Se mere her.

Efter et tæt løb mellem blokkene er stemmerne talt op, og 12 ud af 14 partier har opnået valg til Folketinget.

Det viser det endelige valgresultat natten til onsdag.

Dermed står det klart, hvordan de 175 danske mandater i Folketinget fordeler sig.

Nedenfor kan du se, hvor mange procent af stemmerne og hvor mange mandater partierne får:

* Rød blok - 87 mandater. (96 mandater ved valget i 2019).

* Blå blok - 72 mandater. (79 mandater ved valget i 2019).

* Socialdemokratiet - 50 mandater, 27,6 procent. (48 mandater og 25,9 procent i 2019).

* Venstre - 23/24 mandater**, 13,3 procent. (43 mandater og 23,4 procent i 2019).

* Moderaterne - 16 mandater, 9,3 procent. (Ikke opstillet ved valget i 2019).

* SF - 15 mandater, 8,3 procent. (14 mandater og 7,7 procent i 2019).

* Danmarksdemokraterne - 14 mandater, 8,1 procent. (Ikke opstillet ved valget i 2019).

* Liberal Alliance - 14 mandater, 7,9 procent. (4 mandater og 2,3 procent i 2019).

* De Konservative - 10 mandater, 5,5 procent. (12 mandater og 6,6 procent i 2019).

* Enhedslisten - 9 mandater, 5,2 procent. (13 mandater og 6,9 procent i 2019).

* De Radikale - 7 mandater, 3,8 procent. (16 mandater og 8,6 procent i 2019).

* Nye Borgerlige - 6 mandater, 3,7 procent. (4 mandater og 2,4 procent i 2019).

* Alternativet - 6 mandater, 3,3 procent. (5 mandater og 3,0 procent i 2019).

* Dansk Folkeparti - 4/5 mandater**, 2,6 procent. (16 mandater og 8,7 procent i 2019).

* Frie Grønne - 0 mandater, 0,9 procent. (Ikke opstillet ved valget i 2019).

* Kristendemokraterne - 0 mandater, 0,5 procent. (0 mandater og 1,7 procent i 2019).

* Det giver samlet 175 mandater. Derudover er der fire nordatlantiske mandater, hvoraf tre af dem ved valget i 2019 gik til rød blok, mens det sidste gik til blå blok.

** Der er usikkerhed om, hvorvidt Venstre får 23 eller 24 mandater, og om Dansk Folkeparti får 4 eller 5 mandater.

DR giver DF 4 mandater og Venstre 24, mens TV 2 angiver, at DF får 5 mandater, mens Venstre får 23. Danmarks Statistik mangler i sin opgørelse natten til onsdag at tildele det sidste tillægsmandat, og derfor angiver statistikbanken, at Venstre har 23 mandater, mens DF har 4.

Kilder: KMD, Danmarks Statistik, TV 2, DR.

/ritzau/

Fra forsiden:

GDPR