Novo Nordisks forskningsdirektør går på pension efter 30 år
3. FEB 2021 6.43
Mads Krogsgaard Thomsen går på pension. Hans afløsere er udpeget internt i Novo Nordisk.
Han har været med til at udvikle en lang række behandlinger, som gør livet lettere for sukkersygepatienter verden over, og han har været med til at gøre Novo Nordisk til en af Danmarks største virksomheder.
Men ved udgangen af februar er det slut. Novo Nordisks forsknings- og udviklingsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, går på pension.
Den 60-årige direktør har haft stillingen de sidste 21 år og været hos Novo Nordisk i 30 år.
To mand er hyret internt til at afløse ham. Det bliver Marcus Schindler og Martin Holst Lange.
/ritzau/












