
Blå bog: Stephanie Lose var regionsrådsformand i otte år
En lang karriere i Region Syddanmark har ført til en ministerpost i SVM-regeringen for Stephanie Lose.
Økonomiminister Stephanie Lose (V) vil have folketingsmedlem tilføjet til sit i forvejen lange cv.
Den 21. februar finder hun ud af, om Venstre-medlemmerne i Esbjerg vil stemme på hende som kredsens nye kandidat til Folketinget.
Læs hele hendes CV her:
Navn: Stephanie Lose.
Alder: 41 år, født 14. december 1982.
Fødested: Løgumkloster, Sønderjylland.
Uddannelse:
- 1998-2001: Sproglig student fra Tønder Gymnasium.
- 2001-2006: Nationaløkonom, cand.oecon., Syddansk Universitet.
Karriere:
- 2006-2010: Makroanalytiker og investeringsrådgiver i Jyske Bank, Silkeborg.
- 2006-2023: Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark.
- 2010-2015: Adjunkt på Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg.
- 2015-2023: Regionsrådsformand i Region Syddanmark.
- 2021-: Næstformand for Venstre.
- 2018-2022: Formand for Danske Regioner. Stemmesluger med 89.583 personlige stemmer i forbindelse med valget til regionerne i 2017. Ved valget i 2021 fik hun 147.485 personlige stemmer.
- 2022-2023: Næstformand for Danske Regioner.
- 2023: Fungerende økonomiminister i SVM-regeringen.
- 2023-: Økonomiminister i SVM-regeringen.
Civilstand: Gift med Jakob Lose, byrådsmedlem i Esbjerg for Venstre. Sammen har de to børn, Mie og Sofie.
Bopæl: Østerbyen, Esbjerg.
Fritidsinteresser: Fitness, historiske romaner, har en sød tand og elsker at bage kage.
Kilder: Ritzau, regeringen og stephanielose.dk
/ritzau/