DK Debat

Du skal være logget ind med et personligt login for at kunne deltage i debatten.
Log ind her

  • Dagbladet Politiken er kommet i besiddelse af dokumenter, der angiveligt beskriver regeringens kommende skatteudspil. Hvis oplysningerne stemmer, er der tale om markante skatte-nedsættelser for de rigeste danskere. Jeg opfordrer Dansk Folkeparti til klart og tydeligt at afvise en ny ulighedsskabende skatte-aftale.

    Hvis Politikens oplysninger stemmer, så er der tale om nogle enorme skatterabatter til de aller rigeste danskere. Der er reelt bare tale om en maskeret sænkelse af topskatten, der vil skabe endnu større skel mellem toppen og alle os andre.

    En afskaffelse af loftet over beskæftigesesfradraget betyder tusinder af kroner til advokaten og direktøren, småpenge til LO-arbejderen, og nul kroner til folkepensionister og arbejdsløse. At fjerne knækket i registreringsafgiften, betyder kæmpe rabatter på de aller dyreste luksus-biler. Og en fjernelse af den såkaldte udligningsskat kommer også kun topskatte-segmentet til gavn.

    Dansk Folkeparti har sagt, at de ikke vil medvirke til at sænke topskatten. Så det burde det ikke være svært for Kristian Thulesen Dahl at sige klart og tydeligt nej til de her forklædte sænkelser af topskatten. Alt andet vil være et klart løftebrud overfor danskerne.

    Det Danmark har brug for er absolut ikke nye skatterabatter til de aller rigeste danskere. Det vi har brug for, er at genoprette vores velfærd efter krise-årene og forbedre vilkårene for dem der har mindst. Bedre børnehaver – ikke billigere biler.

     

    Af Pelle Dragsted, Enhedslistens Finansordfører