dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vil I oprette en praktikplads?

Lyngby-Taarbæk er i offensiven - kommunen sender nu breve til leverandørerne, hvori de opfordrer dem til at oprette forskellige jobordninger

LYNGBY-TAARBÆK: 50 af kommunens største leverandører bliver i ugens løb kontaktet per brev med en indbydelse til at gå i dialog med kommunens jobcenter om eventuelle elev- eller praktikpladser, løntilskudsstillinger eller andre jobordninger for ledige.

Afsenderne på brevet er Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester, Søren P. Rasmussen (V), og viceborgmester, Simon Pihl Sørensen (S).

- Vores mål er at sætte fokus på to centrale områder i den danske beskæftigelsesindsats: de unge skal i gang med en uddannelse, og de ledige skal tilbage i job, siger Søren P. Rasmussen og uddyber:

- Med denne lokale indsats rækker vi hånden ud til et samarbejde med kommunens største leverandører af alt lige fra transport til telefoni. Det kræver en offensiv indsats som denne, at få flere tilbage i beskæftigelse, og vi har en forventning om, at vores leverandører ønsker at medvirke aktivt til at sikre uddannelsespladser til unge og at hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet.

Høje forventninger
I brevet er vedlagt et spørgeskema om den enkelte leverandørs aktuelle beskæftigelsesindsats - f.eks. om de allerede har elever eller ledige ansat med løntilskud.

- De udfyldte spørgeskemaer skal danne baggrund for de videre drøftelser mellem Jobcenter Lyngby-Taarbæks virksomhedskonsulenter og den enkelte leverandør. Vi har ikke sat tal på, hvor mange uddannelsespladser eller jobåbninger dette tiltag skal munde ud i på kort sigt. Men vi har en klar forventning om, at vi kan få endnu flere virksomheder til at tage et medansvar for beskæftigelsesindsatsen, og at vi samtidig får skabt nogle gode samarbejdsaftaler til glæde for både leverandører og kommunens ledige, siger Simon Pihl Sørensen.

Foto: http://www.flickr.com/photos/charlotteshj/4319864475/sizes/z/in/photostream/

lcl

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vil-i-oprette-en-praktikplads

GDPR