VEJLE: 4. januar sætter Heidi Have sig i spidsen for Vejle Kommunes plejecentre, oplyser kommunen. Som en del af et nyt team på to seniorchefer skal hun være med til at realisere Vejles handleplan "Seniorområdet i fremtiden - Tæt på".
Heidi Have kommer med 14 års ledelseserfaring fra både sundhedsvæsnet og uddannelsessektoren og har stor erfaring med at udvikle og forandre organisationer. De sidste fem år har hun været chef for Institut for Sundhedsuddannelser ved UC Syd. Inden da var hun bl.a. først afdelingsleder og senere uddannelses- og souschef i stabsafdelingen: Kvalitet, Forskning, Innovation og MTV, Uddannelse og Kompetenceudvikling på Odense Universitets Hospital.
Heidi Have er 52 år, gift og har fem børn. Hun er oprindelig uddannet sygeplejerske, som hun har suppleret med en omfattende efteruddannelse, bl.a. master i Sundhedspædagogik, lederuddannelse, somatisk afdelingslederuddannelse og senest forandringsledelse ved CBS.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.