dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Unge fra Ungekulturhuset ønskede med lysringen at lyse den førhen dunkle plads op og gøre den tilgængelig for alle kvarterets beboere.

Utryg asfaltplads bliver til oplyst torv

Ungekulturhuset i Nordvest i København får lysende vartegn og byder nu på udendørs forsamlingslokale og værksteder.

KØBENHAVN: En mørk og utryg asfaltplads er forvandlet til et oplyst lokalt torv på Smedetoften i Københavns nordvestkvarter, som nu byder på et udendørs forsamlingslokale, plantebede og værksteder, oplyser kommunen.

En gigantisk ring af lys skal være det nye vartegn for torvet ved Ungekulturhuset. Unge herfra ønskede med lysringen at lyse den førhen dunkle plads op og gøre den tilgængelig for alle kvarterets beboere.

Sammen med arkitekter fra 1:1 Landskab og kommunens Områdefornyelse Nordvest har en gruppe ildsjæle sammen med de unge været igennem byggedage, idémøder og inspirationsture.

Maker-værksted

Det nye torv har både en boldbane, en åben pavillon med trægulv, som skal fungere som udendørs forsamlingslokale for blandt andet Nordvest Fællesskabets  madudlevering og tøjbytte, og der er plantebede, som skal passes af psykisk sårbare.

Dobbeltdørene åbner ud til pladsen fra et såkaldt maker-værksted, hvor unge og naboer kan benytte 3D-printere, CNC-fræsere, laserskærer og godt gammeldags værktøj.

Muren foran Ungekulturhuset er revet ned og erstattet af en åben forplads med en kunstinstallation, der fungerer som byrumsmøbel. 

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/utryg-asfaltplads-bliver-til-oplyst-torv

GDPR