dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Utilfreds borgmester annullerer nødtvungent KMD-kontrakt

UDBUDSSAGERNE - Jeg synes stadig, det er en fjollet beslutning af Konkurrencestyrelsen, siger borgmester Niels Viggo Lynghøj (S)
25. AUG 2010 12.29

Af Thomas Jensen

STRUER:
Sammen med 28 andre kommuner fik Struer i maj besked fra Konkurrencestyrelsen om, at de har overtrådt udbudsdirektivet. På trods af det ville kommunen dengang ikke rette ind og sende kommunens it-arbejde i offentligt udbud i hele EU.

Men nu vil Struer sammen med en række andre kommuner gå i udbud under SKI, hvor udbuddet kan gennemføres som en samlet pakke. Konkurrencestyrelsen kan ikke tvinge kommunerne til at annulere kontrakterne, men kommunerne kunne sandsynligvis blive nødt til det, hvis det kom til en domsafgørelse.

- Der er brugt mange mandskabstimer på at implementere økonomi- og lønsystemet OPUS. Jeg synes stadig, det er en fjollet beslutning af Konkurrensestyrelsen, men nu går vi med i et fælles udbud. Det er spild af skatteborgernes penge, men det hele kunne ende med en sag for Klagerådet for Udbud, derfor har vi valgt at tilslutte os udbuddet.

Borgmesteren håber på, at man efter SKI-udbuddet kan fortsætte med opgraderingen af KMD's Opus system.

- Det ville være tåbeligt at skulle bruge forskellige it-løsninger. Og igen spild af skatteborgernes penge, fastslår han.

I 2003 købte Struer Kommune et KMD-system, og i 2008 blev det opgraderet. Borgmesteren forklarer, at KMD tidligere var kommunalt ejet, at hans kommune således var medejer, og at tilkøbet i 2008 ikke blev betragtet som køb af et helt nyt system.

Skanderborg holder stadig fast i, at man ikke vil bryde kontrakten.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/utilfreds-borgmester-annullerer-noedtvungent-kmd-kontrakt

GDPR