
Arbejdsløsheden i ungdomsårgangene er nu på samme høje niveau, som i 1980'erne. 12 pct. er ledige, og det er dobbelt så mange, som da krisen begyndte i 2008, skriver Politiken.
Vi skal helt tilbage til 1993 for at finde en ungdomsarbejdsløshed, som er højere end nu, viser en kortlægning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra det europæiske statistikkontor, Eurostat.
I både 2010 og 2011 har 50.000 unge været uden arbejde. Cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, vurderer, at ledigheden blandt de 15-29-årige vil ligge på samme høje niveau, når 2012 er gået.
- Arbejdsløsheden blandt unge er krisens absolut største problem. Og det risikerer at trække meget lange spor, hvis de unge ikke får fodfæste på jobmarkedet, siger Helge Pedersen.
Samme vurdering kommer fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
- Vi risikerer, som vi så i 1980'erne, at dele af ungdomsårgangene slet ikke rigtigt får fat på arbejdsmarkedet.
- Når krisen er ovre, og der atter bliver ansat folk, så er der kommet nye årgange ud med friske eksaminer, så dem, der ikke har fået job nu, bliver sprunget over, siger professoren.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.