AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Ungedag og ungepulje bag Roskilde-pris

Roskilde blev årets bedste kommune for unge - vandt DUF's konkurence foran Albertslund og Kolding
13. NOV 2012 12.41

ROSKILDE: Roskilde Kommune har udviklet en ambitiøs ungepolitik med gods i. Derfor bliver det Roskilde, der løber med prisen som Årets Ungdomskommune 2013. Ni andre kommuner fra hele landet var med i opløbet om prisen, men et enigt dommerpanel peger på Roskilde som en klar nummer ét.

- Roskilde Kommune er med sin nye og ambitiøse ungepolitik den stærkeste kandidat til prisen. Roskilde formår at inddrage de unge i mange forskellige sammenhænge og projekter. Det, mener vi, er en stærk indsats, som skal belønnes, siger Signe Bo, der er formand for DUF og en del af Ungdomskommuneprisens dommerkomité.

Dommerne lægger især vægt på kommunens mange konkrete initiativer, som involverer de unge - heriblandt en årlig ungedag, der giver de unge konkret indflydelse, en ungepulje med 100.000 kroner, som de unge selv administrerer, samt fritidspas-ordningen 'Like My Life', der styrker unges deltagelse i det frivillige foreningsliv.

Stolt borgmester: Engagerede unge er et privilegium
Også kommunens mange gode rum som Gimle og Musicon, hvor ungdomskulturen kan udfolde sig med de unge som drivkraft, og mentorordningen 'Brandkadetter' har haft betydning for dommernes valg af Roskilde som årets vinderkommune.

- Der er sket så meget på ungeområdet det sidste år, og det er dejligt, at der bliver lagt mærke til det. Jeg er utrolig stolt af, at Roskilde Kommune er blevet kåret til Årets Ungdomskommune. Det betyder meget for mig, at de unge ved, at kommunen har respekt for deres ildhu og ideer, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Årets 2. og 3. plads gik til henholdsvis Albertslund og Kolding Kommune.

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ungedag-og-ungepulje-bag-roskilde-pris

GDPR
Ungedag og ungepulje bag Roskilde-pris