Undtagelsestilstand i de danske kommuner

Af Mette Valentin

Den kommunale kernevelfærd er under et kolossalt pres. Samtidigt med at kommunerne pålægges stadigt flere SKAL-opgaver, afkræves der nulvækst og effektiviseringer. Hertil kommer at, detailstyring og skattestop gør den enkelte kommunes muligheder for at handle sig ud af situationen nærmest ikke eksisterende og dermed næsten udelukkende teoretisk i praksis.

De danske kommuner er med andre ord, i undtagelsestilstand og vores byrødder må med blødende hjerter og sammenbidte tænder gøre alt de bedste de kan, for at holde sammen på resterne af det, der engang var verdensberømt dansk velfærd.

Benhård prioritering
De tvinges til at prioritere benhårdt mellem f.eks skoler, institutioner, hjælp til syge og handicappede og sociale indsatser, ikke bare sådan at der skal skæres ned- der har allerede været skåret helt ind til marven i årevis. Nu er det de grundlæggende mellemmenneskelige principper og værdier som kommer i spil.

 De tvinges ud i brugerbetaling på kernevelfærd, salg af borgernes kommunale værdier, tragikomisk overfyldte klasser med dårligt uddannede og udbrændte lærere, ældre som må vente i ensomhed, i ugevis, på et bad og handicappede som man visse steder må kalkulere med vil være så venlige at dø lidt hurtigere....hvis budgettet skal gå op.... det er i sandhed uanstændighedens årti!

Samtidigt vokser den private velfærds og sundhedssektor eksplosivt - søgningen til private skoler og institutioner vokser støt, i takt med de private sundhedsforsikringer, skattelettelser og bankpakker til dem, som kørte velfærdsdanmark ned, med deres støtte til regeringens minimalstatspolitik. Det er på det nærmeste grotesk! En undtagelsestilstand som regeringen har sat ind - og samtidigt bildt befolkningen ind, at det ikke er det de gør og vil!

Ikke indbildning
De offentlige udgifter er eksploderet på grund af øget kontrol, sanktioner, administration og krav om private udbud - samtidigt er mængden af ældre vokset markant! Hertil kommer at der langt fra fødes danske verdensborgere nok.

Regeringen undskylder sig med at det nok handler om at borgerne er blevet mageligere og forlanger meget mere end der skal til. Men det passer jo slet ikke med den faktiske virkelighed!

Den historiske arbejdsløshed og landets generelle recession er ikke noget, folket har bildt sig ind. Det er det heller ikke, når lille Peter f.eks skal have 31 klassekammerater i en udslidt skoleklasse med en 8. klasseselev som lærer stand-in, fordi de faglærte voksne er brændt ud og gået ned. Det er ikke indbildning når en 78 årige Oda eller Ejnar findes grædende og sammenbrudt eller døde efter selvmord i deres seng, i deres eget skidt, efter 2- 3 uger uden nogen form for hjælp. Det er desværre blevet eksempler på dansk virkelighed.

En virkelighed som hverken kan eller må vare ved.

Undtagelsestilstand - det er hvad det er - en tilstand som ikke kun vil vare ved, men som bliver forstærket dag for dag, helt indtil borgerne vælger en ny regering - vælger minimalstaten fra og velfærdsdanmark til. Indtil det sker er kommunerne de fakto i undtagelsestilstand!