KØBENHAVN: Mad, bleer og basale fornødenheder. Er du indlogeret kommunalt, kan du få. Bor du privat, må du gå.

Nogenlunde sådan kan man ridse situationen op for ukrainske flygtninge i København. Nogle er nemlig indkvarteret privat, mens kommunen har indkvarteret andre.

Ét af de kommunale indkvarteringssteder er Welcome House på Otilliavej i Valby, der normalt fungerer som møde- og aktivitetssted for flygtninge.

Men gennem de seneste to måneder har tilstrømningen af ukrainske flygtninge til København været så stor, at stedet også fungerer som midlertidigt flygtningecenter.

I alt huser stedet nu 160 fordrevne ukrainere, som bor og modtager mad og de basale fornødenheder på centret. De fornødenheder er forbeholdt dem, som bor der og kan ikke modtages af ukrainere, som er privat indlogeret i hovedstaden.

Det har imidlertid skabt frustration blandt de ukrainere, som bor privat hos københavnerne, at blive afvist, og derfor har kommunen set sig nødsaget til at indsætte ekstra vagter ved Welcome House.

Det bekræfter Københavns Kommune over for TV 2 Lorry.

"Ingen hjælp at hente, hvis man bor privat"

Frustrationerne blandt de ukrainske flygtninge kommer efter, at TV 2 Lorry har fortalt, hvordan en del af de ukrainere, som bor privat, føler sig overset og ekskluderet af kommunen.

I Københavns Kommune modtager værtsfamilier ingen penge for at have de ukrainske flygtninge boende med den begrundelse, at det skal være frivilligheden og ikke pengene, der driver værket.

Men når der ikke følger penge med, ønsker de ukrainere, som TV 2 Lorry har talt med, ikke at spørge værtsfamilien efter mad eller penge til bleer og andre fornødenheder.

- Der er ingen hjælp at hente, hvis man ikke bor på flygtningecenter. På flygtningecentret er det kun for dem, som bor der og ikke for os, som ikke bor der, siger den ukrainske flygtning Mariana til TV 2 Lorry.

- Vi bor hos en familie, men jeg vil ikke spørge dem om penge – de hjælper med deres hjem, så derfor vil jeg ikke spørge dem om andet. Vi har ikke mange penge at købe produkter for, fordi det er dyrt i Danmark, fortæller en anden ukrainsk flygtning til TV 2 Lorry.

Begge kvinder er kommet til Danmark med deres børn og ønsker at være anonyme af hensyn til dem selv og deres børn.

Udansk behandling

Historier som dem, de to kvinder fortæller til TV 2 Lorry, har Alina Protsyk hørt mange gange de seneste uger. Hun er formand for den dansk-ukrainske forening Lastivka og var kandidat til regionsrådet for De Radikale ved Regionsrådsvalget i 2021.

Alina Protsyk har gennem den dansk-ukrainske forening tæt kontakt til mange af de ukrainere, der finder vejen til København som flygtninge.

- De får ikke lov til at deltage i aktiviteter for ukrainske flygtninge, de får ikke lov til at tage bleer eller mad. Men de har behov for bleer og de her ting. Men det er som om, de overser de ukrainere, som ikke bor på flygtningecenteret, siger hun.

- I andre kommuner har de samme rettigheder, uanset hvor de bor – det er meget udansk, som de gør det i København, fastslår hun.

Vil ikke ændre forhold

Integrations- og beskæftigelsesborgmester Jens-Kristian Lütken (V) er ked af, at de ukrainske flygtninge føler sig overset. Og han kan også sagtens forstå deres frustration. Men han kan ikke gøre noget ved, hvordan andre kommuner gør.

- Dem, der har ret til at få mad og bleer, det er dem, vi har ansvaret for i Københavns Kommune og dem, der blandt andet er indkvarteret på Otilliavej. Vi har i København ikke en ordning, hvor andre ukrainere kan komme, fordi et flertal har besluttet, at vi ikke faciliterer privat indkvartering, som man gør i andre kommuner, siger Jens-Kristian Lütken til TV 2 Lorry.

- Kommunerne har valgt at gøre det på forskellige måder. Det kan jeg godt forstå er forvirrende og frustrerende for de ukrainske flygtninge, for de taler jo også sammen, siger han.

Borgmesteren uddyber, at man som privat indkvarteret flygtning har mulighed for mere hjælp ved at søge ind i asylsystemet.

- Er man som ukrainer privat indkvarteret og har brug for mere stabile rammer og mad og bleer og andre fornødenheder, jamen så kan man henvende sig og komme ind i asylsystemet. Det kan for mange være en fornuftig løsning, for det kan for begge parter gå hen og blive tyndslidt, når sagsbehandlingstiderne for midlertidige opholdstilladelser er så lange, siger Jens-Kristian Lütken til TV 2 Lorry.

esl

Ukrainere undrer sig over forskelsbehandling i København