GRIBSKOV: Den hidtidige formand for børneudvalget i Gribskov, Trine Egetved, har meldt sig ud af Venstre og ind hos Konservative, skriver Frederiksborg Amts Avis. Begrundelsen er, at hun ikke kan stå på mål for den politik, som Venstre fører på børneområdet, hvor man for tiden arbejder for at undersøge, om der er stemning for at føre overbygningselever tilbage til de små fødeskoler.
- Jeg kan ikke blive ved med at stå på mål for at lave en udskoling på alle skoler, når tallene simpelthen ikke er til det. Jeg har været presset til at stå på mål for det, og jeg har ikke kunnet få hele min gruppe til at se, at det ikke hænger sammen, siger hun.
Formand for Venstre i Gribskov, Bo Madsen, mener ifølge avisen, at hun burde forlade byrådet helt, da hun ved valget - KV13 - blot fik lidt over 140 personlige stemmer, mens der skulle lidt over 1.000 stemmer til at dække et enkelt mandat:
- Så Trine Egetved er ikke valgt til byrådet, fordi hun er Trine Egetved, men fordi hun stod på Venstres liste, og Venstre aktivt støttede hende under valgkampen. Mandatet er Venstres og ikke Det konservative Folkepartis, lyder det fra Bo Madsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











