AALBORG: Tålmodigheden med IF Recycling er ved at være brugt op hos Aalborg Kommune, der som et sidste middel for at få virksomheden til at rette ind, overvejer politianmeldelse. Omkring IF Recylings oplagringsplads på Aalborg Havn er naboerne bekymrede for drikkevandet i jorden under pladsen, fordi det kan være forurenet. Det skriver TV2 Nord.
Naboerne oplever også store gener med støv fra de voldsomme bjerge med blandt andet byggeaffald på oplagringspladsen, og en generel utilfredshed med pladsens placering.
Det er Aalborg Kommune, der som miljømyndighed har udarbejdet tilladelserne til IF Recycling, og det er også dem, der har tilsynspligten med virksomheden.
- Vores tålmodighed er, hvis ikke opbrugt, så i hvert fald meget tæt på at være det. Vi har givet virksomheden en deadline til årsskiftet til at lave en plan for, hvordan de vil fjerne deres oplag af ulovligt affald. Ellers er næste skridt en politianmeldelse, siger rådmand for miljø- og energi i Aalborg Kommune, Lasse P. N. Olsen (EL).
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.