dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Social kontrol-vejledere :
Tydelige tegn på social kontrol i 64 pct. af sager

KORT NYT29. AUG 2021 11.15

KØBENHAVN: 120 henvendelser vedrørende mistanke om social kontrol er indtil videre indløbet til de fem social kontrol-vejledere, der siden januar har været ansat ved kommunen. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. Henvendelserne vedrører 81 kvinder, hvor der er mistanke om social kontrol – hvilket vil sige, at borgerens familie eller partner kontrollerer og begrænser vedkommende.

64 pct. af sagerne, der er indberettet af jobcentermedarbejdere, viser ifølge en foreløbig opgørelse tydelige tegn på social kontrol. Af disse er en tredjedel alvorlige i form af fysisk eller psykisk vold og overgreb. Det er dybt alarmerende, mener beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Hun efterlyser, at regeringen justerer den såkaldte bisidderordning, der giver mulighed for, at ægtemænd som bisiddere for kvinden kan være med til samtaler i jobcentret og kontrollere hende. 

- Vi har brug for at kunne snakke med kvinderne alene. Og så længe mændene misbruger bisidderordningen og tvinger sig med ind til samtalerne for at udøve social kontrol, så har vi et kæmpe problem, og derfor har regeringen travlt med at få skabt mere klare rammer, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

sfe