
SLAGELSE: En åben anonym rådgivning for trussels- og voldsramte går i luften i 2011.
Et af målene er ud over at sikre og forbedre livskvaliteten for kommunens borgere, at skabe eller bevare den enkelte borgers tilknytning til uddannelse, aktivering eller arbejde ved at forkorte sygdomsperioder og ophold på krisecentre.
Som en del af projektet, der tilbyder råd og vejledning om at skabe forandring i en tilværelse præget af vold, indgår flere elementer. Blandt andet skal borgernes anonymitet sikres ved at anvende neutrale lokaler i Slagelse midtby, rådgivningstilbuddene skal prioriteres, alle skal tilbydes et løbende støtteforløb med én fast rådgiver, og der skal udvikles tilbud om gruppeterapi.
Nuanceret rådgivning
Rådgivningstilbuddene i projektet skal gå på alle facetter af livet, lige fra hvordan man håndterer skilsmisser, børn og familie, hvordan man får psykologbistand og søger ny bolig, til konkrete værktøjer til at løse konflikter igennem nedtrappende kommunikation.
Ud over disse tilbud skal gruppeterapien hjælpe de trussels- og voldsramte borgere til at etablere et socialt netværk, skabe rum til at dele tanker, følelser og oplevelser omkring deres situation og hjælpe dem til sammen at bearbejde skyldsfølelse, afmagt, selvbebrejdelse og sociale stigma.
Foto: http://www.flickr.com/photos/quinnanya/with/4273659876/
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.