
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i dag offentliggjort, at 12 kommuner får del i puljen til skattestigninger på 300 mio. kroner. KL's formand forventer, at de fleste kommuner, der har fået afslag på deres ansøgninger, nu vil undlade at hæve skatten.
- Kommunerne har nu fået en afklaring på, om de har fået del i skattepuljen, og med hvor stort et beløb. Nu har vi en fælles opgave med at holde de samlede skattestigninger nede på de 300 mio. kroner, som KL og regeringen har aftalt. Hvis det skal lykkes, skal alle kommuner vise solidaritet og bidrage positivt.
- Jeg har stor forståelse for, at flere kommuner, som har fået afslag på ansøgninger til skattepuljen, står i en vanskelig situation. Men jeg vil opfordre kommunalbestyrelserne til meget nøje at overveje, om pengene ikke kan findes andre steder på budgettet. Hvis de alligevel hæver skatten, betyder sanktionslovgivningen, at de i 2011 kun vil få lov til at beholde en fjerdedel af pengene. Resten skal de aflevere til finansministeren som strafafgift. Så der er sund økonomisk fornuft i at overveje andre løsninger, siger Jan Trøjborg.
De kommunale budgetter vil blive drøftet på et møde for alle landets borgmestre på torsdag.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.